Afsløret i boligfusk: Nu sælger hun lejligheden

Tanja Larssons andelslejlighed ligger i dette boligkompleks i det københavnske nordvestkvarter. Foto: Jonas Olufson


Efter Ekstra Bladets afsløring af Tanja Larssons boligfusk har S-boligordføreren sat sin andelslejlighed til salg

Få et overblik over Tanja Larssons boligfinte

Socialdemokratiets boligordfører, Tanja Larsson, vil nu skille sig af med sin skandaleombruste andelslejlighed.

Det oplyser hun i en mail til Ekstra Bladet.

‘Jeg har sat andelsboligen til salg via andelsboligforeningen med henblik på snarest muligt at få den solgt,’ lyder det fra Tanja Larsson.

Beslutning kommer, efter at Ekstra Bladet har taget Tanja Larsson i boligfusk.

Boligordføreren flyttede hjem til sine forældre i Faxe Ladeplads på Sydsjælland i oktober 2016, men som Ekstra Bladet har afsløret, har hun samtidig holdt fast i sin andelslejlighed i Københavns Nordvestkvarter.

I strid med reglerne
Det er lodret i strid med vedtægterne i den pågældende andelsforening, Skoleholdergården, i det københavnske Nordvestkvarter.

Disse slår utvetydigt fast, at man ikke må være fraflyttet lejligheden i længere end to år ad gangen, mens man fremlejer den. Endda er det kun i særlige tilfælde, at lejlighederne overhovedet må fremlejes.

Af vedtægterne fremgår det således klokkeklart, at hvert medlem af andelsboligforeningen er ‘forpligtet til at bruge’ sin bolig, og at bestyrelsens tilladelse til udlejning ‘kun gives (…) Når andelshaver af særlige grunde midlertidigt må fraflytte sin lejlighed for en kortere periode på maksimalt 2 år.’

Men Larsson har end ikke søgt bestyrelsens godkendelse af fremlejen i forbindelse med hendes fraflytning på nu femte år. Det bekræfter bestyrelsen i Skoleholdergården over for Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet …

Tanja Larssons andelslejlighed ligger i dette boligkompleks i det københavnske nordvestkvarter. Foto: Jonas Olufson

Tanja Larssons andelslejlighed ligger i dette boligkompleks i det københavnske nordvestkvarter. Foto: Jonas Olufson

Beklagede
Derudover Tanja Larsson også umiddelbart opereret i strid med reglerne for bopælspligt i Københavns kommune, der bestemmer, at ‘en bolig må ikke bruges til lejlighedsvis beboelse’ på under 180 dage om året, hvis den er omfattet af bopælspligt.’

Efter Ekstra Bladets afsløring beklagede Tanja Larsson i første omgang, han hun havde brudt reglerne.

‘Jeg har en andelsbolig i København, som jeg har fremlejet, til nogle andre som bor der, i for lang tid. Det er ikke i orden, og det beklager jeg. Og jeg vil nu hurtigst muligt bringe orden i sagerne, så jeg fremover overholder andelsboligforeningens vedtægter’, lød det i en skriftlig kommentar.

Nu har hun altså valgt at sælge lejligheden.

Tanja Larsson.  Pr-foto

Tanja Larsson. Pr-foto



Source link