Afslører nyhed med opsigtsvækkende billeder


Advertisement

Lil Nas X har annonceret sit nye album på en noget utraditionel vis

Lil Nas X er god til at gøre sig bemærket med sine mange mediestunts. Foto: Ringo Chiu/Ritzau Scanpix
Lil Nas X er god til at gøre sig bemærket med sine mange mediestunts. Foto: Ringo Chiu/Ritzau Scanpix

Når man kærer sig om et projekt, kan det let komme til at føles som sin lille baby.

Men det er nok de færreste, der vil påstå, at de rent faktisk bliver gravide i processen. Det er ikke desto mindre, hvordan rapperen Lil Nas X har valgt at annoncere sit nye album.

Her står han på billeder iført en hvid morgenkåbe og med en stor, udspilet, gravid mave.

‘SURPRISE! Jeg kan ikke fatte, at jeg endelig kan annoncere det her. Min store glæde, ‘MONTERO’, har termin 17. september,’ skriver han i et opslag på Instagram, hvor han samtidig deler billederne.

Den 22-årige musiker har talt med mediet People om billederne, og hvordan de blev skabt. Her fortæller han, at han fik idéen, efter han hørte rapperen Meghan hee Stallions vers i sangen ‘Dolla Sign Slim’.

– Jeg var sådan ‘åh min gud, det er fantastisk’, så jeg ringede med det samme til min stylist. Hun sagde ‘wow, det hele passer sammen. Dit album, din baby’, og jeg sagde, ‘det er virkelige min baby, hva’?’. Som en joke svarede hun ‘ja, du skulle få lavet nogle graviditetsbilleder’.

Flere fædre
Det syntes Lil Nas X var en genial idé, og derfor fik de projektet sat i søen med det samme. Med hensyn til ‘barnets’ forældre, er det mere uklart, hvem det ellers deler gener med.

– Jeg går ud fra, at jeg både er faren og moren. Men måske er producerne, som har arbejdet på den, også dens fædre, siger han og tænker sig om, før han fortsætter:

– Eller måske dens onkler.

Det nye album kommer altså ud 17. september, og det er lavet i løbet af det seneste år med corona-nedlukning.

Med på albummet har Lil Nas X fået en række stjerner som Elton John og Miley Cyrus.



Source link

- Advertisement -