Aflyser koncerter


Advertisement

Popsangeren Mads Langer aflyser to koncerter, som han skulle have spillet på Hotel Cecil

Mads Langer. Foto: Søren Rønholt

Hvis du har glædet dig til at komme til koncert med Mads Langer 18. oktober, kommer hans udmelding på Instagram nok som en kedelig overraskelse.

‘Jeg er ked af det, men af personlige årsager bliver jeg nødt til at aflyse disse to koncerter. Håber vi ses på den anden side’, skriver hitmageren i en story på det sociale medie.

Koncerterne, der skulle have fundet sted på Hotel Cecil i København, er heller ikke kommenteret yderligere på hotellets egen hjemmeside.

Her fremgår det ligeledes, at koncerterne med sangeren er aflyst af ‘personlige årsager’.

Publikum kunne ellers se frem til en Q&A med Mads Langer, hvor de ville få mulighed for at stille spørgsmål til den jyske popstjerne.

Men nu er der kun én mulighed tilbage; at få refunderet sine billetter via Ticketmaster.dk. 

Ekstra Bladet har forsøgt at få en uddybende forklaring fra popsangerens pressekontakt i Danmark, men de har ingen kommentar.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide