Advarsler om mystiske varevogne spreder sig: Politiet er på sagen


Advertisement

»Jeg vil blot gøre alle opmærksomme på den her varevogn,« lyder det i et Facebook-opslag, der videre opfordrer til, at folk passer på sig selv og deres børn.

Opslaget er de seneste par dage blevet delt igen og igen – flere hundrede gange – i Facebook-grupper for lokalområderne omkring Tingbjerg. Og opslaget er langtfra det eneste af sin slags.

Således kan man i øjeblikket flere steder på Facebook læse om en mystisk grå Volkswagen-varevogn, der ifølge beskrivelserne kører efter børn og teenagere.

Det første tilfælde skulle ifølge opslagene være fundet sted lørdag ved Utterslev Mose. Det næste nogle timer senere i Tingbjerg.

Mandag blev der så delt endnu et opslag omhandlende en mystisk varevogn på Facebook.

Denne gang beskriver en 49-årig kvinde, at hendes 14-årige søn sammen med to yngre søskende var på vej i skole, da han angiveligt fik øje på en varevogn.

I den sad en ukendt mand ifølge sønnens forklaring og pegede fingre ad ham, hvilket fik børnene til at sætte i løb og skynde sig hjem. Herefter blev først mor tilkaldt – og siden politiet.

Københavns Politi bekræfter, at man har modtaget en anmeldelse om episoden.

»Vi har modtaget en anmeldelse om, at en bil mandag morgen skulle have kørt efter en dreng i Tingbjerg. Vi er ved at undersøge det nærmere, og det er for tidligt at sige, om det hænger sammen med de henvendelser, der er kommet ind vedrørende en varevogn, der tidligere er set i området.«

I forhold til de andre beskrevne tilfælde lyder det fra Carsten Reenberg, der er leder af Københavns Politis nærpoliti i område:

»Vi er opmærksomme på Tingbjerg-beboernes beskrivelse af varevognen. Hvis nogen oplever lignende episoder, skal de kontakte politiet på 1-1-4 eller – hvis der er brug for akut hjælp – på 1-1-2.«

»I hvert lokalområde i Københavns Politikreds er der desuden tilknyttet en nærbetjent kaldet Din Betjent, som er i tæt kontakt med lokalmiljøet. De kan kontaktes via politiets hjemmeside.«

Det lyder videre, at Københavns Politi jævnligt patruljerer i området Brønshøj/Tingbjerg. Og at patruljer også har været til stede der i weekenden.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide