Hjem 112 47-årig får fem års fængsel for handel med amfetamin

47-årig får fem års fængsel for handel med amfetamin

af Extra Avisen


Et større kontantbeløb og en telefon med en række beskeder var, hvad der fældede en 47-årig mand fra Odense for et omfattende salg af amfetamin.

Manden blev mandag idømt fem års fængsel for besiddelse af og handel med amfetamin.

Den 47-årige har været varetægtsfængslet siden 4. august, hvor han blev anholdt, efter politiet fandt knap 800 gram amfetamin på en adresse i Odense.

Her havde han også 20 gram kokain til eget forbrug, mens de 800 gram amfetamin var tiltænkt videresalg.

Men det var altså en telefon med en lang række beskeder samt et større kontantbeløb, som viste, at den nu dømte havde solgt de 4,2 kilo amfetamin, inden politiet kom forbi.

Derudover havde han forsøgt at skaffe yderligere 500 gram til videresalg, hvilket dog mislykkedes.

Den dømte skal fortsat sidde i varetægtsfængsel efter dommens afsigelse.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.



Source link

Flere Artikler