46-årig sigtet for drabsforsøg med økse


Advertisement

En 54-årig mand fra Skanderborg blev overfaldet med en økse efter et færdselsuheld

En 46-årig mand fra København forsøgte mandag at slå en anden mand ihjel med en økse på Skanderborgvej mellem Ry og Skanderborg.

Det mener i hvert fald Sydøstjyllands Politi, som tirsdag fremstiller manden i grundlovsforhør i Retten i Horsens – sigtet for drabsforsøg, trusler og overtrædelse af våbenloven.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Ifølge sigtelsen mod den 46-årige slog han den 54-årige mand, som er fra Skanderborg med en økse, efter de to parter havde været impliceret i et trafikuheld. Det skete omkring klokken 19.40 mandag aften, og manden blev godt 20 minutter senere anholdt af politiet.

Offeret er uden for livsfare.

Manden fremstilles i grundlovsforhør klokken 13. Da anklageren vil kræve sagen kørt for lukkede døre, har politiet ikke yderligere oplysninger i sagen.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide