Hjem Samfund 41.500 år gammelt mammut-smykke indikerer, at de tidligste moderne mennesker i Europa kom fra Asien

41.500 år gammelt mammut-smykke indikerer, at de tidligste moderne mennesker i Europa kom fra Asien

af Extra Avisen
41.500 år gammelt mammut-smykke indikerer, at de tidligste moderne mennesker i Europa kom fra Asien

På et tidspunkt for mellem 41.700 og 41.300 år siden har et stenaldermenneske siddet og kradset over 50 små fordybninger i et lille, ovalt stykke elfenben fra en mammuts stødtænder.

Siden har et uheldigt stenaldermenneske forlagt eller tabt elfenbensmykket i en hule i det sydlige Polen. 

I 2010 blev smykket så fundet igen sammen med en syl lavet på hesteknogler og tusindvis af dyreknogler. Den lille arkæologiske jackpot er nu analyseret og tidsbestemt til at være cirka 41.500 år gammel. 

»Det gør smykket til det ældste dekorative smykke med fordybninger, der er fundet i Eurasien,« lyder det fra lektor Frido Welker, én af forskerne bag det nye studie, der netop er publiceret i tidsskriftet Scientific Reports.

»Ornamenteringen med de mange små fordybninger i smykket er virkelig specielt. Vi har aldrig set noget lignende fra den tid,« tilføjer Frido Welker, der er molekylær arkæolog på Københavns Universitets GLOBE Institute.

Frido Welker står bag analyserne, der viser, at sylen er lavet af knogler fra en hest, mens stødtanden stammer fra en mammut. Han har altså haft de oldgamle stenalder-artefakter mellem hænderne:

»Det er altid et specielt øjeblik, når man står med noget, der er så gammelt i hænderne, og man endnu ikke ved, hvor gamle de er, fordi man ikke har undersøgt dem endnu. De jo relativ små (kun et par centimeter lange og brede, red.) og meget skrøbelige,« fortæller han. 

Mammut-smykket og heste-sylen er af forskerne blevet dateret ved hjælp af kulstof 14-metoden, der fastslår, at smykket er mellem 41.700 og 41.300 år gammelt. Sylen er ret præcis bestemt til at være lige over 42.000 år gammel.

Læs om kulstof 14-metoden i faktaboksen.

Kulstof 14-datering

Kulstof 14-datering har siden 1950’erne hjulpet arkæologerne med at aldersbestemme fund, der er op mod 50.000 år gamle.

Det er den mest anvendte metode til at finde ud af, hvor gamle arkæologiske fund er.

Metoden gør arkæologerne i stand til relativ nøjagtigt at datere organisk materiale – for eksempel rester af døde træer samt afdøde mennesker og dyr.

Når en organisme dør, stopper den med at absorbere kulstof 14. Det betyder, at den radioaktive isotop begynder at henfalde. Arkæologer kan derefter måle mængden af kulstof 14 sammenlignet med den stabile (det vil sige ikke-henfaldende) isotop, kulstof 12. På den måde kan vi finde ud af, hvor gammel en genstand er.

Du kan læse mere om kulstof 14-datering i denne artikel.

Bidrager til forståelsen af indvandringen til Europa

Mammut-smykket og sylen er dermed de ældste genstande af sin art, arkæologer indtil videre har fundet og undersøgt i Eurasien. Eurasien er den sammenhængende landmasse, der i dag betegnes som Europa og Asien. 

Professor i arkæologi på Aarhus Universitet Felix Riede kalder dateringen af smykket og sylen for »absolut interessant«. Han har ikke været involveret i det nye studie, men har læst det for Videnskab.dk:

»Fundene bidrager til vores forståelse af, hvordan Homo sapiens‘ første indvandringer til Europa foregik,« konstaterer professoren.

Hvordan spredte moderne mennesker sig i Europa?

Mammut-smykket og heste-sylen taler ind i en større diskussion i forskningen, der kredser om, hvordan, hvornår og hvorfra moderne mennesker spredte sig på det europæiske kontinent. 

»Fundene er en brik i et stort puslespil. Som de skriver, er smykket det ældste af sin slags. Men der er også musikinstrumenter og figurer fra Homo sapiens, som kan dateres til samme tidsperiode,« forklarer Felix Riede.  

Forskere er enige om, at de moderne mennesker har været i Europa for mindst 40.000 år siden. 

Muligvis så tidligt som for 43.000 år siden, hvor de mener, at der er opstået en såkaldt Aurignacien-kultur. Kulturen forbindes med de moderne mennesker, der var i stand til at bearbejde flintesten og udvikle fine redskaber som knive, skrabere, mejsler og syle. 

Men om Aurignacien-kulturen udviklede sig og spredte sig til hele Europa fra Asien i øst eller fra Centraleuropa er et stridspunkt. 

En udbredt teori, der er kendt som kulturpumpe-teorien fortæller, at kulturens udbredelse skete fra det sydlige Tyskland, hvor de for cirka 40.000 år siden pumpede deres kultur ud til resten af Europa. 

Den teori bakkes op af den meget kendte elfenbensskulptur ‘Der Löwenmensch’ – også kaldet løve-manden, som blev fundet i en tysk hule i 1939. Figuren dateres til at være 40.000 år gammel. Også fund som tre 35.000 år gamle fløjter, der blev fundet i en hule i det sydtyske område Schwäbische Alp i Ach dalen bakker op om teorien.

Kulturpumpe-teorien bliver dog modsagt af de ny-daterede fund fra Polen. Fundene indikerer nemlig, at smykket og sylen blev tabt af mennesker, der var kommet østfra. 

Da genstandene samtidig er de tidligste kendte af deres slags, argumenterer forskerne bag det nye studie for, at mammut-smykket og heste-sylen kan være et bevis for, at de tidligste moderne mennesker i Europa kom fra Asien, hvorfra de spredte sig til resten af kontinentet. 

»Diskussionen åbnes igen med det nye fund,« påpeger Felix Riede og uddyber:

»Fundet af en syl er eksempelvis en lille nærmest usynlig innovation, der kan knyttes til en succesfuld migration til Europa. En syl indikerer, at de indvandrere, der kom fra øst, har kunnet lave tøj. Når man har adgang til sådan en teknologi, kan man bedre tilpasse sig miljøet.«

Felix Riede tør dog ikke give en vurdering af, om det med de nye fund er mest sandsynligt, at de moderne mennesker spredte sig fra Asien i øst eller fra Centraleuropa.

Større klarhed om 10-20 år

Den store udfordring lige nu er, at de mange forskellige fund i Øst- og Centraleuropa, der taler for den ene eller anden teori, dateres med en relativ stor usikkerhed. 

Kulstof 14-dateringen, som er det bedste dateringsværktøj, arkæologerne har – og som godt nok kan give imponerende præcise tidsbestemmelser af ældgammelt materiale – har stadig en statistisk usikkerhed på ofte flere tusinde eller hundrede år. 

»Usikkerheden gør, at mange af de gamle fund overlapper. Så det kan være rigtig svært at afgøre, om det ene virkelig er tidligere end det andet,« forklarer Felix Riede. 

I det nye studie er dateringen af genstandene dog relativ præcis. Forskerne har nemlig også dateret 20 dyreknogler, der blev fundet med genstandene. Knoglerne er brugt som en slags ‘kontrolgenstande’, der kan reducere usikkerheden i tidsbestemmelsen.

Netop på grund af mere præcise dateringsredskaber og bunkevis af endnu ikke undersøgte fund tror Felix Riede på, at vi får et tydeligere billede af, hvordan de moderne mennesker spredte sig i Europa indenfor de næste 10-20 år. 

»I disse år er der voldsom meget aktivitet i flere centrale udgravningssteder i Vest- og Østeuropa. Så der er flere spændende fund i vente. Samtidig er der enorm meget materiale på museerne og i arkiverne, der er gravet frem for mange år siden, som ikke er blevet dateret endnu,« siger han. 

Jagt- eller Månetegn?

Mens vi venter på det, kan vi studse over, hvad stenaldermennesker for knap 42.000 år siden brugte små ovale mammut-smykker til, og hvad smykkerne betød for dem. 

»Smykket giver med dets over 50 fordybninger en indikation på en meget tidlig symbolsk og kompleks kognitiv adfærd,« forklarer lektor Frido Welker. 

»Ornamenteringen må have haft en betydning. Den er ikke kun funktionel. Den er symbolsk og dekorativ,« tilføjer lektoren. 

Hvad stenaldermenneskene helt præcis har brugt de benede genstande til er til gengæld svært at svare på.

I studiet skriver forskerne, at fordybningerne kan have været en slags tællesystem, for hvor mange dyr en jæger har nedlagt, eller hvor mange fuldmåner bæreren af smykket har set. 

»Men det er kun hypoteser,« understreger Frido Welker, »det er ikke noget, vi har en reel chance for at afgøre.« 

Mammut-smykket har haft mere end en betydning

Forklaringen af mønstre og dekorationer fra stenalderen, som noget der har med jagt eller måne-cyklusser at gøre, er meget udbredt.

»Og det giver god mening. Men vi kan bare ikke efterprøve det,« siger Felix Riede, og tilføjer at det er mere interessant at spørge mere bredt til, hvilken rolle og funktion de mange dekorative huller har spillet for datidens mennesker. 

Betydningen af det ornamenterede smykke kan eksempelvis have været:

  • Symbolsk: Et arbitrært (tilfældigt) tegn på en gud eller en måne.
  • Kommunikativt: Vise andre, hvem man er, og hvilken gruppe man tilhører. 
  • Æstetisk: Mønstret er lavet, fordi det opfattes kønt, og det giver nydelse.
  • Praktisk: Smykket er brugt som et tællesystem.

»Den ene betydning udelukker ikke den anden. Faktisk er det mest sandsynligt, at en udsmykket genstand har haft flere eller endda alle fire betydninger på én gang,« siger Felix Riede:

»Udsmykningen er i hvert fald på ingen måde tilfældig,« slutter han.

Source link

Flere Artikler