Hjem 112 40-årig erkender knivoverfald: ‘Jeg er politisk fange’

40-årig erkender knivoverfald: ‘Jeg er politisk fange’

af Extra Avisen


RETTEN I HELSINGØR (Ekstra Bladet): En rablende mand i blåt fængselstøj og med begge hænder fastklemt i et fixeringsbælte troppede her til formiddag op i retten et døgn efter at have angrebet to kvinder med vold og trusler og sat en stor del af sine naboer på den anden ende i Charlottenlund nord for København.

Det timelange, kaotiske grundlovsforhør endte med, at den 40-årige mand med sine egne ord ‘erkendte sig skyldig’ i grov vold med brug af alvorlige trusler og en bajonet-agtig kniv.

Men manden, der beskriver sig selv som privat efterforsker, fastholdt, at han handlede i nødværge. Han hævdede, at de to – efter politiets opfattelse – tilfældige – kvindelige mål for hans angreb udgør en trussel mod Danmark. Efter hans opfattelse er de under mistanke for at stå i spidsen for en national terror-konspiration.

Byge af skældsord
På det grundlag fængslede dommer Mette Frimodt Hansen manden i foreløbig to uger, hvilket fra hans side udløste en ny byge af skældsord som ‘fy for satan’ og ‘I er en flok aber’ og opråb om, at indespærringen vil ‘forstyrre hans vigtige efterforskning’.

– Der kan være flere forrædere derude. Vores land er under besættelse, råbte den høje, ranke og tæt tatoverede mand rasende.

Naboer til den voldssigtede og nu varetægtsfængslede 40-årige mands lejlighed i Charlottenlund blev af sikkerhedsmæssige grunde evakueret i forbindelse med politiets ransagninger fredag aften. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.
Naboer til den voldssigtede og nu varetægtsfængslede 40-årige mands lejlighed i Charlottenlund blev af sikkerhedsmæssige grunde evakueret i forbindelse med politiets ransagninger fredag aften. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

 

– Du skal holde din mund, svarede dommeren, og det gentog sig flere gange. Længe var det da også tvivlsomt, om den tydeligt udisciplinerede og psykisk ustabile mand overhovedet ville være i stand til at gennemføre en afhøring.

– Jeg vælger selv, om jeg vil stå op, sagde den høje, ranke mand, da en betjent bad ham om at sætte sig, og han fastslog, at han opfattede sig selv som ‘politisk fange, der nu bliver umyndiggjort og infiltreret af myndighederne’.

Efter en kort rådslagning mellem hovedpersonen og hans forsvarer, lykkedes det dog anklager Rikke Hald at læse sigtelsen mod manden op i retten.

Sårede kvinde med kniv
Han er sigtet for et groft overfald med en kniv og muligvis slag på en kvindelig kvindelufter på en gangsti på hjørnet af Ordrup Jagtvej og Traverbanevej i nærheden af Charlottenlund Travbane. Det udspillede sig tidligt fredag morgen. Kvinden fik i forbindelse med overfaldet en flænge i ansigtet og blev senere indlagt og syet med syv sting.

Manden er desuden sigtet for før det overfald at have banket på en anden kvindes bilrude med sin kniv og for at have råbt trusler mod hende. Det skete ifølge kvinden, da hun i noget, der ligner panik, havde låst sig inde i sin parkerede bil efter at have hentet morgenbrød i Lagkagehuset i Charlottenlund.

I flere timer var politiet i alarmberedskab efter de to overfald på tilfældige kvinder fredag morgen. Først ud på eftermiddagen lykkedes det at anholde den mand, som nu har erkendt sig skyldig. Foto: Kenneth Meyer
I flere timer var politiet i alarmberedskab efter de to overfald på tilfældige kvinder fredag morgen. Først ud på eftermiddagen lykkedes det at anholde den mand, som nu har erkendt sig skyldig. Foto: Kenneth Meyer

 

– Du skal ikke føle dig sikker. Jeg kommer tilbage til dig at finde dig, skal den sigtede have sagt til den chokerede, blødende og grædende kvinde i et vredt toneleje, hvorefter han trak sig tilbage.

Den sårede kvinde troede ifølge sin forklaring til politiet, at hun skulle dø. Før overfaldet så hun manden komme løbende imod sig med kniven hævet i sin ene hånd.

Kampklædte betjente
De to kvinders alarmopkald og beskrivelse af gerningsmanden fik politiet til at indlede en massiv indsats for at opspore ham, og midt på eftermiddagen lykkedes det at anholde den nu sigtede mand.

Rikke Halds argumentation for ikke at sætte den sigtede på fri fod igen knyttede sig til, at han erkender at have været involveret i angrebene, at to personer har været udsat for vold, og at manden i den ene sag optrådte med ‘et vildt udtryk i øjnene og hævet kniv’.

– Det er ikke forsvarligt at sætte ham på fri fod i den tilstand, han er i nu, mente anklageren, og det var dommeren enig i.

Den sigtede er ikke tidligere dømt for kriminalitet. Ekstra Bladet erfarer, at selv hans nærmeste netværk har svært ved at vurdere, om han reelt er psykisk syg.

Fem kampklædte betjente holdt sig under hele afhøringen i retten tæt omkring den sigtede mand.

——— SPLIT ELEMENT ———

Storalarm: Frygtede for naboers sikkerhed

Politiet fandt flere ting, som nu skal undersøges nærmere i forbindelse med fredagens ransagning i den 40-årige mands lejlighed. Foto: Kenneth Meyer
Politiet fandt flere ting, som nu skal undersøges nærmere i forbindelse med fredagens ransagning i den 40-årige mands lejlighed. Foto: Kenneth Meyer

 

Nordsjællands Politi satte i forlængelse af den nu voldssigtrede 40-årige mands anholdelse en større aktion i værk i og omkring hans lejlighed ved Charlottenlund Slotshave.

Naboer blev i løbet af aftenen evakueret midlertidigt, mens politifolk og eksperter fra ammunitionstjenesten EOD ransagede den anholdte og voldssigtede mands lejlighed.

Efterforskningen af angrebene på to kvinder og jagten på gerningsmanden i området førte desuden først på dagen til til, at togdriften ved Charlottenlund, Gentofte og Jægersborg Station.

Molotov-cocktails
Overfor Ekstra Bladet forklarer politiets anklager, Rikke Hald, at politiets omfattende aktion fredag aften bundede i den nu varetægtsfængslede mands optræden og det forhold, at han var bevæbnet og var fysisk voldsom overfor flere politibetjente, da han blev anholdt og desuden bar en skudsikker vest og havde flere patroner på sig.

– Politiet fandt blandt andet noget, der kunne ligne molotov-cocktails i hans lejlighed og også nogle andre ting, som nu skal undersøges nærmere, siger Rikke Hald.



Source link

Flere Artikler