22-årig dræbt: De skød den forkerte

22-årig dræbt: De skød den forkerte


Gerningsmændene var angiveligt slet ikke ude efter de to mænd, som blev ramt ved nattens skyderi

Nattens skyderi på Christiania kostede en 22-årig christianit livet, da han blev skudt i hovedet. Men det var slet ikke den unge mand, der skulle dræbes.

Det fortæller flere af hinanden uafhængige kilder nu til Ekstra Bladet. Gerningsmændene ramte den forkerte.

Ifølge oplysningerne var gerningsmændene hverken ude efter den 22-årige eller den 31-årige mand, der blev af skud ramt i benet, men en tredje mand, som kort tid før skyderiet havde forladt det sted på Pusher Street, som kort før klokken 00.41 blev forvandlet til et gerningssted.

Kilder beskriver drabsmanden som værende meget ung, og angiveligt var han ikke alene men havde en eller flere udkigsmænd med sig. De formodes at have banderelationer. Kilder fortæller også, at stemningen i miljøet har været meget dårlig gennem et stykke tid, og det er ikke blevet bedre med nattens skyderi. Tværtimod.

Først lørdag morgen blev liget af den 22-årige kørt væk. Hans pårørende er underrettet.
Først lørdag morgen blev liget af den 22-årige kørt væk. Hans pårørende er underrettet.

 

Vi efterforsker bredt
Efterforskningsleder Bjarke Dalsgaard, der er vicepolitiinspektør ved Afdeling for Personfarlig Kriminalitet ved Københavns Politi, vil hverken be- eller afkræfte oplysningerne om, at den 22-årige ikke var målet.

– Det kan jeg ikke kommentere. Vi efterforsker sagen bredt og udelukker ingenting i forhold til hverken motiv eller gerningsmænd på nuværende tidspunkt, lyder det.

På Christiania er der lørdag eftermiddag blevet lagt blomster ved gerningsstedet ved indgangen til Pusher Street.

Flaget på halv på Christiania. Foto: Ekstra Bladet
Flaget på halv på Christiania. Foto: Ekstra Bladet

 

Da Ekstra Bladet besøgte fristaden lørdag formiddag var stemningen trykket. Adskillige mennesker – hovedsageligt yngre mænd – hang ud langs afspærringen rundt om Pusher Street. Flere græd, krammede og talte fåmælt sammen.

Christianias røde flag med de tre gule prikker var også på halv.

Den 22-årige er født og opvokset på Christiania. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger kendte han den 31-årige mand, som også blev ramt af skud. Det er uklart præcis hvor gode venner de to var.

Gerningsmændene er på fri fod. Politiet er i gang med at gennemse overvågningsvideoer, men efterlyser vidner, som har relevante oplysninger om sagen.

Politiet kan kontaktes på 114.



Source link