20-årig fundet livløs i svømmehal


En 20-årig mand deltog onsdag aften i et fridykkerkursus i Hornslet Svømmehal, da nogle af de andre kursister pludselig opdagede, at han lå på bunden af bassinet.

Den unge mand blev reddet op af vandet og genoplivet af kursisterne.

Det vurderes, at han har ligget på bunden af svømmebassinet i tre til fire minutter, oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Flemming Lau.

Torsdag eftermiddag har han det ‘godt efter omstændighederne’, fortæller vagtchefen.

– De får noget undervisning i fridykning, så der er ikke noget dykkerudstyr. Vi har lavet undersøgelser derude, men der er ikke noget politimæssigt i det, siger Flemming Lau.

– Nogle af de andre ser, at han ligger dernede, og de fik ham genoplivet, siger han.

Den 20-årige blev derefter kørt på hospitalet, hvor han fortsat er indlagt.

Syddjurs Kommune skriver på Facebook, at manden ‘efter omstændighederne’ har det godt. Svømmehallen ‘er lukket indtil videre’, lyder det.

– Der har i går aftes været en nærdrukneulykke i Hornslet Svømmehal. Personen blev genoplivet og har det efter omstændighederne godt, men er fortsat indlagt.

– Der er tale om voksen person på et voksenhold. Der ydes krisehjælp til deltagerne på svømmeholdet via Hornslet IF, skriver kommunen.



Source link

Advertisement

Advertisement