19-årig fængslet efter knivstikkeri på Amager


En 19-årig mand er fredag blevet varetægtsfængslet i en sag om knivstikkeri.

Manden er mistænkt for at have stukket en 37-årig mand i ryggen på Sundholmsvej på Amager efter en kontrovers.

Den 37-årige blev efterfølgende kørt til behandling på hospitalet, lød det under grundlovsforhøret.

Her blev det desuden tilføjet, at skaderne kun var overfladiske.

Ved du noget om sagen? Eller har du en anden københavnerhistorie på hjertet? Tøv da ikke med at tippe redaktionen på [email protected].

Kort tid efter episoden blev den 19-årige anholdt, og omkring klokken 12 blev han fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten.

Her blev det besluttet, at han skulle varetægtsfængsles i 10 dage, mens politiet efterforsker sagen.

Han er sigtet for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter.



Source link