18-årig politiker truet: ‘Håb på vi ikke finder dig’


Advertisement

Mathias Zilberberg modtager trusler og andre ubehagelige beskeder, efter han er gået ind i politik

18-årige Mathias Zilberberg stiller op som byrådskandidat for SF i Gribskov Kommune. Foto: Privatfoto

‘Du skal håbe, jeg ser på gaden, for så kommer min hånd til at sidde løst.’

Sådan skrev en person til 18-årige Mathias Zilberberg, der stiller op som byrådskandidat for SF i Gribskov Kommune.

Han har modtaget flere trusler og grimme beskeder, siden han valgte at gå ind i politik. En anden har også skrevet, at han ‘håber du og din familie går en smertefuld død i møde’.

–  Det er voldsomt og uforståeligt. Jeg kunne aldrig i min vildeste fantasi finde på at skrive sådan eller true folk over besked. Det er så langt fra min egen virkelighed, siger Mathias Zilberberg til Ekstra Bladet.

Mange af beskederne går særligt på Mathias Zilbergbergs unge alder. Han er blandt andet blevet kaldt for ‘snothvalp’, ‘dum som lort’ og en skriver også, at han ‘håber han (Mathias, red.) bliver rigtig syg’.

En anden har skrevet ‘håb vi finder ’ i en mail, efter den unge politiker havde haft et debatindlæg i Jyllands-Posten.

– Der er mange kommentarer om, at jeg skal udtale mig, når jeg er så ung. De mener, at jeg bare bør smutte tilbage på skolebænken. Men det må da også være provokerende for nogle, når der kommer en 18-årig, der er klogere end dem og rent faktisk har en mening, siger Mathias Zilberberg.

Herunder kan du læse en række af de beskeder, Mathias har modtaget. Artiklen fortsætter under billedet…

Overvejer at droppe politik
De mange hadefulde beskeder har fået Mathias Zilberberg til at genoverveje sin karriere inden for politik.

– Jeg har tænkt på at droppe politik flere gange, fordi jeg har været i tvivl, om det er det værd, siger han.

Han har også flere gange forsøgt at indgå i dialog ved at svare nogle af der personer, der sender ham hadske beskeder.

– Jeg plejer at svare dem på en sjov eller skarp måde. Dem, der decideret truer mig, giver jeg bare et like, men dem, der skriver mere tilforladelige ting, svarer jeg, siger Mathias.

Mathias Zliberberg ville ønske, at tonen i den offentlige debat var mere ordentlig. Han har dog ikke noget imod, at tonen i politik kan blive en smule hård, så længe kommentarerne rent faktisk går på hans politiske holdninger.

– Der er ikke noget galt med en skarp tone, men gør det politisk. Jeg har intet imod at blive kritiseret på min politik, men langt det meste går på min person. Gå efter bolden, ikke manden, siger Mathias Zliberberg.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide