17-årig mistænkt for drab på svensk politimand

En 17-årig mand er anholdt og mistænkt for mordet på den svenske politimand, der onsdag blev dræbt i Gøteborg

En 17-årig mand er anholdt og mistænkes for at stå bag drabet på en svensk politimand i Göteborg 30. juni.

Det skriver Expressen.

Den mistænkte blev anholdt fredag og begæres nu varetægtsfængslet, skriver mediet.

Mordet på en 33-årig politibetjent i ghettoen Biskopsgården i Gøteborg har rystet Sverige.

Han blev skudt kort før klokken 22.34 onsdag, da han var på patrulje med en kollega.

Betjentene kørte ikke i patruljebil, men på knallerter i uniform, og de var standset for at tale med et par beboere på gaden, da der pludselig blev skudt.

Tililende kolleger gav den 33-årige hjerte-lungeredning, mens der blev slået alarm: ’Kollega skudt’.

Mystik om motivet
’Kæmp, kæmp’ råbte betjentene til deres kollega, mens de gav ham hjertemassage, men hans liv stod ikke til at redde. Han døde på hospitalet.

Politiet i Gøteborg har tidligere været ude og sige, at de ikke regner med, at det er overlagt drab på betjenten, men at han måske er kommet i krydsild i forbindelse med en bandekonflikt.

Source link