Hjem 112 17-årig mand overfaldet af maskerede mænd ved højlys dag

17-årig mand overfaldet af maskerede mænd ved højlys dag

af Extra Avisen


Bevæbnede med slagvåben sparkede og slog fem-seks maskerede mænd en 17-årig.

Det skete mandag eftermiddag.

Østjyllands Politi fik klokken 15.29 en anmeldelse om, at en gruppe på fem-seks mænd på Gøteborg Allé i Aarhus N havde overfaldet en mand med slag og spark.

Nogle af gerningsmændene skulle ifølge anmeldelsen også have medbragt slagvåben.

Det skriver politiet i døgnrapporten.

Flere patruljer kørte dertil, men da de kom frem kort efter, var der ingen personer på stedet.

Tæt på gerningsstedet fandt betjentene en 17-årig ung mand, der havde nogle mindre skader i ansigtet.

Den unge mand fortalte betjentene, at det var ham, der var blevet overfaldet.

Den 17-årige kunne dog ikke fortælle noget nærmere om gerningsmændene, eller hvad årsagen til overfaldet skulle være.

Ifølge flere vidner, som politiet efterfølgende afhørte, var mændene maskerede og iklædt mørkt tøj.

Politiet efterforsker nu sagen nærmere for at finde frem til gerningsmændene og klarlægge, hvad der faktisk skete.

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Østjyllands Politi på 114.



Source link

Flere Artikler