17 aktivister trængte ind på Københavns Rådhus: Nu er ni af dem anholdt


Advertisement

17 aktivister iført forskellige dyre- og plantemasker trængte onsdag eftermiddag ind på Københavns Rådhus.

Helt konkret var der tale om aktivitistgruppen Extinction Rebellion, som havde klædt sig ud som insekter, padder, fulge og svampe.

Her var de blandt andet trængt ind på teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsens (EL) kontor.

Aktionen handlede om et ønske om et byggestop på natur i Danmark, lyder det fra gruppen i en pressemeddelelse.




Foto: Mads Claus Rasmussen

Vis mere

Men aktionen blev hurtigt afbrudt af politiet.

»Vi får en anmeldelse om, at der er uønskede personer på Københavns Rådhus. Det handler vi selvfølgelig på,« fortæller vagtchef ved Københavns Politi Martin Kajberg og fortsætter:

»Da vi ankommer, gør vi dem opmærksomme på, at de har to muligheder. Enten kan de vælge at forlade stedet, ellers bliver de anholdt,« forklarer han.

Det ultimatum førte til, at størstedelen valgte at rejse sig og gå, men ni blev tilbage og blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.




Foto: Mads Claus Rasmussen

Vis mere

Vagtchefen påpeger dog, at det hele foregik helt roligt og uden dramatik.

Det er ikke første gang, at aktivistgruppen Extinction Rebellion gør sig bemærket.

Senest spærrede de for trafikken på H.C. Andersens Boulevard, hvor de var afklædte og indsmurt i, hvad der lignede blod.

Extinction Rebellion beskriver sig selv som en ‘decentraliseret, international og ikke-partipolitisk folkebevægelse, der bruger ikke-voldelig civil ulydighed for at presse regeringer til at handle retfærdigt på klima- og biodiversitetskrisen’.



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide