15-årig pige antastet af fremmed mand i Trige


Advertisement

På Trige Centervej fik en 15-årig pige mandag aften en ubehagelig oplevelse med en fremmed mand.

Pigen fortæller, at den fremmede mand havde komplimenteret hendes krop, og derefter havde han pludseligt rakt ud efter hende og kortvarigt rørt hendes bryst.

Da hun slog hans hånd væk, blev manden aggressiv og spurgte pigen, om de skulle slås.

Pigen løb efterfølgende hjem til sine forældre, der kontaktede politiet.

Politiet sendte derefter en patrulje afsted, der kørte rundt i området for at lede efter manden.

Det er i første omgang ikke lykkedes at finde ham.

Ifølge pigen var manden mellemøstlig af udseende, var cirka 175 centimeter høj, havde sort fuldskæg og brune øjne og var iklædt en sort kasket, sorte sweatpants og en hoodie.

 



Source link

- Advertisement -

Måske du kan lide